Herman Prigann: A Hill of Contemplation

Tre gamle, flerstammede bøgetræer danner rammen omkring  Herman Priganns værk, A Hill of Contemplation. Værket ligger på en bakketop, men er ikke alene en bakke til reflektion, men omfatter også en skålformet fordybning foret med sten (eller løv), der er ideel til meditation.

Med udsigten til himlen, til forårets sarte lysegrønne løv, sommerens mørkere intense og tætte grønne bladhang, til efterårets flammende kulører i rød-gule farver – eller til de grafisk tegnede nøgne grene i vintertiden, føles Priganns skål som et sted, hvor man som menneske selv er i konstruktiv dialog med naturen. 

Kunstner: Herman Prigann
Årstal: 1995

Herman Prigann, født 1942 i Recklinghausen, Tyskland, død 2008  på Mallorca, Spanien. Studerede maleri og byplanlægning i Hamburg og har undervist på Bauhaus i Dessau. Han boede og arbejdede til sin død på Mallorca. I starten var hans udstillinger kombineret med happenings, senere blev det ilden. Hans hvedværk udførte han i 1992 på Sprengel Museum, Hannover: Med en bred og høj vold af træstammer og jord, 50 meter i diameter og med indgange i de fire verdenshjørner skabte han værket “Ring der Erinnerung”, som henover den gamle grænse forbinder Øst- og Vesttyskland.

SE FLERE AF VÆRKERNE HER