Chris Drury: Covered Cairn

(eksisterer ikke længere)

Den engelske kunstner, Chris Drury, har gennem årene bidraget med tre værker til TICKON-projektet. Hans første, Covered Cairn, var en kurveflettet halvkuppel af pil og hassel omkring en lille varde af sten. Hasselgrene dannede de vandrette kranse og pilen det øvrige fletværk.

Uheldigvis blev arbejdet med halvkuplen påbegyndt under en hedebølge i april, hvorfor det var svært at få pilen til at slå rod. Og der var flere problemer, for hasselkransene rådnede hurtigt og parkens får og hjortedyr mæskede sig i pilehyttens friske skud.

Tilbage står den lille varde og nogle piletræer som i de mellemliggende år har vokset sig store.

Chris Drurys intention med Covered Cairn var I første omgang at skabe en stram, arkitektonisk form, domen, som især i vintertiden dækket med sne  blev meget tydelig.

Kunstnerens forventning var, at denne menneskeskabte orden med naturens kaos-strategi ville ændre sig til et vildtvoksende pilekrat. Som sådan blev hans idé til virkelighed – omend lidt tidligere end forventet, for tilbage står nu kun nogle af de piletræer, som det lykkedes for at slå rod. Også varden vil være at finde.

Kunstner: Chris Drurys
Årstal: 1993

Chris Drury er englænder, men født på Sri Lanka i 1948. Uddannet på Camberwell School of Art I England. Hans foretrukne form er domen, halvkuplen, som han har eksperimenteret med i kunstværker over hele verden. Sommetider slutter han selv alle spor af sine værker, så de for eftertiden kun eksisterer på fotos. Andre gange får hans halvkupler, der ofte har Østens stupaer som forbillede, lov at blive stående. Som f.eks. hans værk, Linden Cloud Chamber, I TICKON.

SE FLERE AF VÆRKERNE HER